Så blev det endelig forår. Det betyder (for det meste) solrige dage og tid til forspring. Vi har I flere år haft succes med at starte de små spæde planter i en Pluggbox, som fungerer som en boks til forspirring.
I dag var vi i drivhuset for at klargøre til året havesæson. Forspiringen foregår dog indendørs i den sydvendte vindueskarm, men fyldning af jord og såning er mere praktisk udendørs.
Pluggboxene fra Nelson er her fyldt godt med en luftig såjord fra byggemarkedet. Den jord er billig og rigtig fin til forspring, da der ikke er tilsat gødning i jordblandingen. Dog skal eventuelle klumper, smågrene og lignende fjernes når jorden drysses i boksene – ellers bliver det svært at få sået frø og dannet gode rødder.
Når der er jord i bakken ligger vi forsigtigt et frø i hvert rum. Derefter strøs ny jord over frøene og de får et lille tryk med pegefingeren, så jord og frø holdes på plads.
Der medfølger transparante låg til boksene, som giver en drivhuseffekt og får planterne godt igang. Når planterne bliver et par centimeter tages låget af.
Pluggboxene inden jorden fyldes i:
Når frøene er spiret og de små planter er blevet klar til at blive omplantet, så kan boksen nemt klikkes ud, som en slags popup. Derved kommer planterne med sine flotte rødder let ud af boksen.
Her under ser du et eksempel fra tidligere år, hvor vi groede porre i boksene. De høje er næsten klar til at blive hærdet og plantet ud.
Update: Her en uge efter såning ser boksen med majs således ud.
Pris
Prisen for boksen ligger normalt omkring 150 kr. og findes nogle gange på tilbud.
Nelson og Weibulls pluggbox er meget lig hinanden. Begge er perfekte til når du skal forspire og prikle planter.
Pris: 139,95 kr. hos Plantetorvet
Se også: De bedste minidrivhuse