Pigsten

pigsten lægning

Idyllen oser på gårdspladsen, terrassen eller i indkørslen med pigsten. De smukke natursten i blandede farver er nemme at lægge og giver vilde naturområder et smukt look.

Slap af på naturens præmisser med pigsten til flere formål, men brug dem også til kanter på blomsterbede eller omkring træet i plænen. Køb dem online, og få dem leveret i praktiske big bags.


De afrundede natursten, der skaber unikke mønstre og naturlig belægning kaldes for pigsten. Gravet op fra den danske muld i alle naturens farver og i flere forskellige størrelser er pigsten anvendelige til både belægning, pynt og bunddække.

Få svar på hvad pigsten kan holde til, om du selv kan lægge dem, og hvad de koster.

Hvad er pigsten?

Pigsten er natursten, der findes overalt i den danske undergrund. Stentypen den ofteste forekommende, når vi graver i jorden – både i din have og på landmandens marker.

Pigsten er typisk afrundede, men findes i alle former. Navnet pigsten refererer til den måde, som de lægges på, hvor stenene stikker op mellem sand eller cement som små ’pigge’ – eller i hvert fald med en ujævn overflade.

Du har sikkert set pigsten uden at vide, at den type belægning hedder pigsten. Når du skal lære pigsten at kende, har du brug for svar på tre relevante spørgsmål:

  • Hvad er størrelsen på dem?
  • Hvilken farve har pigsten?
  • Hvor robuste er pigsten?

Få svar på spørgsmålene herunder, og lær mere om, hvordan du bruger pigsten, hvad de koster, og om du selv kan lægge dem.

Hvad er størrelsen på pigsten?

Pigsten findes i flere størrelser. De tre mest almindelige varianter er 60-80 mm, 80-125 mm og 125-200 mm.

For mange natursten gælder det, at målene angiver længden på den fladeste side af stenen – hvilket betyder, at bredden ikke er angivet, og at der kan være andre sider på stenen, der overskrider maksimalmålet for stenvarianten.

Hvilken farve har pigsten?

Natursten, som pigsten, har alle naturens farver og er typisk blandet, når du køber dem. Afhængigt af hvor stenene er gravet op, kan der være en eller flere specifikke farver, der forekommer oftere end andre.

Du kan som regel ikke bestille efter farve, men i nogle bestillinger online kan du se, om der er en farve, der dominerer specifikt i den blanding.

Som med andre natursten i blandede farver, vil farven på omgivelserne typisk fremhæve samme farve i stenene, så de fremstår som mere sorte, hvide eller røde. Har du f.eks. et rødt murstenshus, vil de røde sten i blandingen ofte virke mere markante, ligesom et sort plankeværk ofte til få en blanding af pigsten til at virke primært mørk. Pigsten passer på den måde til alle farver boliger og omgivelser.

Hvor robuste er pigsten?

Hvis du vælger at lægge pigsten i din indkørsel, kan både de store og de små sten holde til tunge køretøjer.

Du skal imidlertid være opmærksom på, at megen kørsel eller anden form for vridning af pigstensbelægninger ikke er holdbart i længden. Fordi pigsten ”stikker” frem fra sand eller cement, vil et vrid med et tungt køretøj kunne skubbe til belægningen.

Det anbefales kun at bruge pigsten i indkørsler eller på parkeringspladser, hvor bilen eller campingvognen holder i længere tid uden at blive flyttet. Ønsker du samme udseende som pigsten, hvor der skal være megen trafik, kan brosten anbefales.

Hvordan bruger og lægger du pigsten?

Du kan bruge pigsten som belægning, pynt eller bunddække. Pigsten som belægning er velegnet på terrasser, gangstier og i indkørsler uden for meget trafik.

Du lægger stenene i sand eller cement og får dermed en belægning, der er mere fast end en løs belægning, som ærte- eller perlesten, men som er mere ujævn end en fast belægning som f.eks. fliser.

Som pynt er pigsten velegnet rundt langs bede, hvor særligt den store størrelse kan bruges til at afgrænse bed fra græs eller anden belægning. Stil pigstenene på højkant, så de skaber en ujævn og naturlig kant eller læg dem plant med plænen eller belægningen omkring bedet.

Med det ofte begrænsede antal sten, du skal bruge enkeltvis rundt langs bedes kanter, kan du evt. udvælge sten i samme facon eller med samme farve. Brug også pigsten i kanterne langs gangstier eller hække.

Pigsten fungerer godt som bunddække omkring træer, der står midt i græsplænen eller mellem fliserne på terrassen. Med natursten omkring et træ, skaber du en pæn afslutning, der tillader vand at trænge ned til rødderne, men forhindrer græs i at vokse helt ind til stammen.

Pigsten bruges også ofte som fyld i gabionsvægge og gabionshegn.

Hvad er fordele og ulemper ved pigsten?

Én af fordelene ved pigsten er, at de giver et naturligt og unikt look, der matcher de fleste udeområder. De ujævne mellemrum mellem stenene kan dog have den ulempe, at det er svært at holde ukrudt væk.

Pigsten er nemme at lægge i den forstand, at selv de store varianter ikke er tunge enkeltvis, og du behøver ingen brolæggererfaring for at lægge dem. En ulempe kan være, at stenene er meget tunge i samlet mængde, og derfor ikke nemme at flytte i større portioner, mens du lægger dem.

En anden ulempe ved pigsten er, at de kan skubbes, hvis store køretøjer eller andet tungt vrider på belægningen eller bruger den for ofte.

Imellem pigsten kan du lægge sand eller cement, som er nemt at håndtere, og som udjævner evt. store afstande mellem stenene. Du bestemmer desuden selv, hvor tæt pigsten skal lægges.

Du vil elske pigsten som terrassebelægning, hvis du foretrækker det naturlige look og ikke går op i at luge ukrudt mellem stenene. Havemøbler kan dog stå en smule ujævnt på en terrasse af natursten som pigsten.

Hvad koster pigsten?

Prisen på pigsten afhænger ofte af, om du skal have dem leveret. Stenene i sig selv behøver ikke være dyre, når du køber dem i bigbags på nettet eller får lov at hente dem gratis hos din lokale landmand. Har du brug for større mængder, særligt af den store tunge type, kan levering være nødvendig med vognmand og kran.

Vælger du at få lagt dine pigsten af en professionel brolægger stiger prisen naturligvis tilsvarende. I nogle tilfælde kan du bestille både sten, levering og brolægger samme sted og på den måde spare penge. Hvis du vælger selv at købe bigbags med pigsten, kan du få ca. 1.000 kg for omkring 1.300 kr.

Kan du selv lægge pigsten?

Ja, det kan du. Det er ikke svært selv at lægge pigsten. Kunsten er at lægge dem som et puslespil, hvor så mange sider som muligt skal passe til hinanden.

Normalt lægger du den fladeste og pæneste side opad og graver dermed pr. håndkraft et hul til hver sten efter behov. Denne metode tillader dig at lave brolægningen i etaper over længere tid, idet du ikke behøver at grave på ny eller jævne ud igen efter længere tids fravær. Det vigtigste er at lægge pigsten i nogenlunde samme højde. Afstanden mellem de enkelte sten er op til dig.

Vælger du at få lagt din terrasse eller indkørsel i pigsten af en professionel brolægger, betaler du for arbejdstiden, men kan få arbejdet gjort ad én omgang med en estimeret slutdato. Det kan være et godt valg for dig, der har brug for en fast slutdato på projektet.

Køb pigsten online, og kast dig ud i den nemme brolægning, eller hyr en professionel – du vil med garanti elske det naturlige resultat!