Vintergækken er en af vore tidligste forårsplanter. Lige som sneen smelter i starten af året, kigger vintergækken frem. De nikkende blomster hindrer støvet i at blive vådt, når det regner. Planten skyder frem fra et løg, der som minimum har ligget i jorden vinteren over.
Løget er en slags underjordisk stængel. Hvis du skærer det igennem på langs, så vil du bemærke den tætte, flade del forneden. Det kaldes løgkagen. Denne er den egentlige underjordiske stængel, og de tykke, saftige løgskæl, der udgår fra løgkagen, er bladene. Det er dem, der er skyld i, at blomsterstilken så hurtigt kan skyde i vejret. De indeholder nemlig en mængde nærende stoffer, der er opsamlet året i forvejen. Nu kommer planten til nytte ved at skaffe den rigelig næring på en tid, da den har brug for det og ikke kan få ret megen næring fra den kolde vinterjord. Hvis man lægger et vintergækfrø i jorden, vil man se, at den lille kimplante, der spirer frem, kun har et kimblad.
Vintergækken er velkendt som vedhæng ved gækkebreve og bruges ved andre historiske gække-lege.