I udseende ligner brændenælde og døvnælde hinanden. Fra den underjordiske stængel skyder talrige overjordiske stængler frem. Brændenælden er meget godt beskyttet mod græsædende dyr, da den kan “brænde”. De stive haar, der ses på alle de grønne dele, er nemlig brændehår. Dvs. hule hår, hvis yderste del er skør og ender i et hoved. Der brydes af ved den mindste berøring. Spidsen af håret trænger nu let ind i huden, og den giftige væske, det indeholder, flyder ud i såret og fremkalder den bekendte brændende fornemmelse eller svie.
Nogle af brændenælderne har lutter hanblomster, altså blomster hvori der kun findes støvdragere, andre har lutter hunblomster. Dvs. blomster hvor der kun findes støvvej. Bændenælde kaldes derfor en teboplante, og dens blomster er altså enkønnede. Blomster er kun små og uanselige.
At de bestøves ved vindens hjælp, fremgår tydeligt af deres udseende, deres fritstående, børsteformede støvfang og den store mængde støv, som støvknapperne indeholder. Når de åbner sig, sker det med et svagt knald, og støvet kommer frem som en lille sky, der kan føres bort af vinden.
Nældestænglen indeholder en sej bast, nældelærred, som kan bruges til tøj.